Kulturmiljørådet er nedsat af Bornholms Regionskommune ved Teknik og Miljøudvalgsbeslutning af 6. januar 2014.
Rådet er nedsat for en periode svarende til kommunalbestyrelses funktionsperiode (1. januar 2014 - 31. december 2017).
Kulturmiljørådet yder faglig rådgivning til regionskommunen om kulturmiljøspørgsmål, herunder spørgsmål der angår fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, bygningshistorie, kulturhistoriske elementer i landskabet, kulturhistoriske sammenhænge og helheder.
Rådet består af 6 medlemmer, med faglig indsigt i bevaring af bygninger og/eller kulturmiljøer.
Danske Arkitekturvirksomheder lokalt | Arkitekt Bjarne Beck (formand) |
Bornholms Museum | Museumsleder Jacob Bjerring-Hansen |
Dansk Byggeri Lokalt | Murermester John Nielsen Entreprenør Hans Bech |
De Bornholmske bevaringsforeninger | Konstruktur Jens Holger Kofod Byforeningen Svanekes Venner |
Bornholmske Borgerforeningers Samvirke | Arkitekt Henriette Howalt Gudhjem By- og Mindeforening |
Bornholms Regionskommune varetager sekretærfunktionen for rådet.